inge.hald
Inge Hald
Teglværksgade 16, 4. th.
8000 Århus C

Ring 4068 1106
eller send mig en mail.

Inge Hald

9 fatale fejl, du bør undgå i dit pressearbejde

Kampen om at få spalteplads og taletid i medierne er større end nogensinde før. De fleste virksomheder har for længst fået øjnene op for, at redaktionel omtale er både billigere og mere troværdig end annoncer. Derfor modtager journalister og redaktioner på tv, radio, dagblade m.m. hver dag hundredvis af pressemeddelelser fra folk, der gerne vil have deres virksomhed, produkter og budskab omtalt.

Som tidligere journalist på både dagblad og fagblad ved jeg dog, at der er langt mellem ”wow-sikke-en-god-historie”-oplevelserne i bunken af pressemeddelelser og telefonopkald fra virksomheder. Ofte er historien så tynd eller søgt, at den bliver kasseret med det samme. Pressearbejde_Haldkommunikation

Jeg ved også noget om de mekanismer, der gør, at journalistens interesse bliver vakt. Eller kvalt.

Derfor følger her nogle af de mest fatale fejl, du bør undgå at lave i dit pressearbejde, hvis du vil gøre dig nogen forhåbning om at se dig selv og din virksomhed i avisen eller på tv.

1. Kontakt (ikke) journalisten, hver gang der sker noget i din virksomhed

Sender du en pressemeddelelse til den lokale avis, når din virksomhed har fået nyt logo, har lavet en grøn variant af et af jeres kendte produkter eller har købt nyt IT-system?

Hmmmm, så er det vist på tide, du får hjælp til dit pressearbejde. Du er godt på vej til at blive kendt som ham eller hende, der altid sender ikke-historier. I værste fald risikerer du at trætte journalisten så meget, at din pressemeddelelse bliver slettet pr. automatik, når den dukker op i mailboksen. Måske også den dag, du rent faktisk HAR en god historie at fortælle.

En journalist interesserer sig kun for din historie, hvis den er interessant for hans eller hendes læsere, lyttere eller seere. Derfor bør du altid kigge kritisk på din tekst og dens vinkel, inden du trykker på ”send”-knappen.

Er der en reel nyhed eller tendens? Interesserer eller berører det mange af avisens læsere? Er der en aktuel vinkel, for eksempel i forhold til sæson, højtid eller en samfundsdebat? Er der noget spektakulært eller overraskende ved emnet?

2. Skriv (ikke) en flere sider lang tekst til pressemeddelelsen

Journalister har drøntravlt og har derfor kun kort tid til at vurdere de mange henvendelser i mailboksen. Hvis ikke overskriften og de første få linjer af teksten vækker interesse, bliver din historie lagt død.

Derfor: Skriv kort. En pressemeddelelse må som tommelfingerregel kun fylde én A4 side.

Byg teksten op som en artikel: En kort og fængende overskrift, der giver lyst til at læse videre. En underoverskrift, der på få linjer giver et resume af historien. Og selve teksten med de vigtigste oplysninger først. Tænk i at besvare spørgsmålene: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor.

3. Brug (ikke) smart reklamesprog og selvros i din tekst

Journalister bryder sig generelt ikke om floskler og oppustet sprog. Og hvis din pressemeddelelse mest lyder som en annoncetekst, kan du være sikker på, at næste stop er papirkurven.

Skriv på almindeligt dansk. Uden for mange superlativer og selvros. Og undgå fagudtryk og lange, snørklede sætninger.

4. Spar (ikke) det professionelle foto væk

Mange aner ikke, hvad et professionelt foto kan gøre for deres pressemeddelelse. Et lækkert billede kan betyde, at din historie får mere spalteplads og en bedre placering, end den ellers ville have fået. Min påstand er, at et knaldgodt foto kan være afgørende for, at din historie bliver bragt. Måske bare som en udvidet billedtekst, men det er stadig langt, langt bedre end ingen omtale.

Både trykte aviser og webmedier har skåret kraftigt i fotobudgettet gennem de senere år. Derfor mangler redaktionerne altid nye og professionelle (og gratis) billeder, der kan få historierne og siderne til at præsentere sig bedst muligt.

5. Skriv (ikke) ”pressemeddelelse” i emnefeltet på din mail

Skriv i stedet tekstens overskrift i emnefeltet. Journalister modtager masser af mails hver dag, og de bruger kun ganske kort tid på at skimme emnefelt og tekst for at vurdere, om mailen indeholder noget interessant.

6. Vedhæft (ikke) teksten til pressemeddelelsen i en fil

Jo mere besværligt, du gør det for journalisten, jo større er risikoen for, at han eller hun aldrig får læst din tekst. Hvis du vedhæfter pressemeddelelsen i en fil, så sørg for OGSÅ at kopiere teksten ind som almindelig tekst i mailen. Din vinkel og historie skal være synlig, så snart mailen åbnes.

Og husk at lade være med at skrive “pressemeddelelse” i emnefeltet. OK, det har jeg skrevet i punkt 5, men det sker stadigvæk jævnligt, lyder det fra avisredaktionerne.

7. Send (ikke) din pressemeddelelse til alle de aviser, magasiner og tv-stationer, du kan komme i tanke om

Det kan være fristende at skyde sin pressemeddelelse af til alt og alle. Men det er useriøst at gøre det. Din historie er næppe relevant for alle medier – hvis den er, bør den i det mindste vinkles til mediernes respektive målgrupper. Vil du være troværdig i dit pressearbejde, bør du kun kontakte de medier, der er relevante for dig og din målgruppe.

8. Vær (ikke) uden for rækkevidde i dagene efter du har sendt din pressemeddelelse ud

Som nævnt tidligere har journalister travlt. Hvis redaktionen har besluttet at tage din historie, skal du være til at få fat på. Her og nu. Eller inden for en times tid.

Kan journalisten ikke få fat på kontaktpersonerne i en pressemeddelelse, mens historien er frisk, skal der noget helt specielt til for at historien tages op igen dagen efter. I værste fald risikerer du, at journalisten laver historien alligevel – med en af dine konkurrenter som kilde.

9. Lyv (ikke) over for journalisten

Det er både dumt og risikabelt. Lyver du om fakta eller forsøger at forskønne sandheden for at fremstå mere interessant, får du journalisten til at fremstå udygtig, hvis fejlene ender i avisen. Der er altid en læser, der kender sandheden og afslører den. Og journalisten vil huske dig for at give fejlagtige oplysninger. Det samme gælder, hvis du lover journalisten en solohistorie og samtidig giver historien til et konkurrerende medie.

Bonusfaldgrube: Undlad (ikke) at følge op på din pressemeddelelse

Godt pressearbejde kræver opfølgning på pressemeddelelser. Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: Journalister har virkelig travlt. De når ikke altid at læse alle deres mails, og derfor kan din supergode historie godt ligge gemt blandt en række ulæste mails.

Men gør dit forarbejde, så din opfølgning ikke kommer til at virke unødigt irriterende. Sørg for at din historie er relevant for bladets målgruppe (læs punkt 1) og find den rette journalist at sende din pressemeddelelse til (relevant stofområde/avissektion). Så har du det bedste grundlag til at ringe og følge op på din pressemeddelelse, for journalister elsker gode historier. Ikke mindst dem, der ligger inden for deres eget stofområde.

 

Ja, der ER flere faldgruber i pressearbejdet end dem, jeg nævner ovenfor. For eksempel er det no-go at ringe og rykke journalisten for, ”hvornår han bringer din pressemeddelelse”, underforstået at du nærmest sidestiller pressemeddelelsen med en annonce og forventer, at den bliver bragt. Jo, det sker faktisk. Gør det journalisten mere interesseret i din historie? Nix!

 

Brug kundeanbefalinger i din kommunikation

Tilfredse kunder er den allerbedste anbefaling. Derfor er det en god ide at bede dine kunder fortælle om dine produkter, jeres samarbejde og den værdi, det har for dem, på dit website, i brochurer, i pressemeddelelser m.m.

Kundeanbefalinger kan laves som korte “statements” eller “testimonials”, hvor kunderne udtaler sig i citatform. De kan også laves som journalistiske artikler, der fortæller om konkrete opgaver, hvor du og/eller dine produkter har gjort en positiv forskel for kunderne.

Skab troværdighed og effekt i dine kundeanbefalinger

For at gøre kundeanbefalinger troværdige og effektfulde er det vigtigt at:

– kunden nævnes ved navn, titel og virksomhed. Brug eventuelt også foto.

– kunden uddyber sine udsagn med eksempler.

– gøre resultater konkrete ved hjælp af tal, hvis muligt.

– teksten ikke kammer over med ros og begejstring.

Kundeanbefalinger som tekst, video eller begge dele

Vil du gøre dine kundehistorier endnu mere autentiske, kan du vælge at få dem lavet som videoer – enten som supplement eller som alternativ til det skrevne ord.

Få en professionel til at skrive dine kundeanbefalinger

Det kan være grænseoverskridende at skulle ringe til sine egne kunder for at indhente en anbefaling. Og hvis du beder kunderne om selv at skrive en, risikerer du at få en tekst, som hverken fortæller særligt meget eller er formuleret særligt godt. Det bedste resultat får du, hvis du lader en professionel interviewe dine kunder og efterfølgende skrive dine kunders statements.

 

Skriveguide – 8 tips til bedre tekster

En god tekst handler ikke kun om at have et godt budskab og levere de rigtige informationer i den rigtige rækkefølge. Skriver du i et tungt og kedeligt sprog med lange snirklede sætninger, risikerer du at skræmme mange læsere væk.

Uanset hvilken type tekst du skriver, kan disse 8 tips hjælpe dig til at gøre teksten både lettere og mere interessant at læse.

1. Skriv aktivt

Et aktivt sprog gør teksten mere levende, og gør den lettere at læse og forstå. Kig især efter endelserne –ing, -ning og -else – de trækker passiv form efter sig.

Eksempler:

”det var hans oplevelse” – skriv i stedet ”han oplever”

”en forenkling af reglerne” – skriv i stedet ”reglerne er blevet enklere”

”foretage en undersøgelse” – skriv i stedet ”undersøge”

2. Lug ud i tomgangsord og fyldord

Tomgangsord som ”umiddelbart”, ”imidlertid” og ”i og for sig” gør intet godt for din tekst. Det gør fyldord som ”faktisk”, ”vist”, ”altså” og ”vel” heller ikke. Ud med dem. De skæmmer teksten og gør den længere, end den behøver være.

3. Varier dine sætninger

Er alle dine sætninger lige lange, bliver teksten tung og kedelig at læse. Et miks af korte og længere sætninger giver teksten et mere energisk flow. Varier også måden, du bygger dine sætninger op på.

4. Sæt flere punktummer

Forsøger du at få det hele med, risikerer du at ende med en labyrint af vendinger med masser af indskudte sætninger. Løsningen er: Sæt flere punktummer. Sætninger med mere end tre kommaer bør være undtagelser.

5. Stryg flosklerne

Undgå at bruge slidte klicheer som for eksempel ”holde kortene tæt ind til kroppen”, ”ben i næsen” eller ”barsler med”. Hvis et sprogligt billede er misbrugt gennem længere tid, skaber den ingen billeder i hovedet på læseren. Og det er jo det, du gerne vil opnå ved at bruge en metafor, ikke?

Prøv i stedet at skabe et mere originalt sprogligt billede eller at give den gamle kliche et lille twist. Kan du ikke finde på noget, er det bedre at bruge helt almindelige ord end at falde i klichegryden.

6. Gør det abstrakte konkret

Skriv busser, færger, fly eller tog i stedet for at skrive om offentlige transportmidler. Skriv vuggestuer og børnehaver i stedet for dagplejeinstitutioner. Jo mere konkrete ord du bruger, jo mere appellerer din tekst til sanserne og bliver lettere at forstå for læserne.

7. Bryd teksten op i afsnit

Din tekst bliver meget nemmere at læse, hvis den brydes op i afsnit. Helst med luft imellem. De hvide mellemrum får teksten til at se mere indbydende og overskuelig ud, og de giver læseren små pauser undervejs i læsningen. Det er også en god ide at variere afsnittenes længde for at tilføre teksten mere dynamik. Husk dog, at hvert afsnit skal have sin egen indre sammenhæng.

8. Skriv om

Læg teksten til side, så du får den lidt på afstand. Kig den så igennem igen og skær væk og skriv om efter de 7 ovenstående punkter. Ved denne gennemgang finder du sikkert også indholdsmæssige ting, der bør ændres – forkert vinkling eller vægtning, manglende oplysninger, unøjagtigheder osv.

 

Bonustip:

Det er en rigtig god idé at læse teksten højt for dig selv – eller få en anden til det. Notér hvilke sætninger du kløjs i. Dem bør du nok lige kigge på igen.

 

Tænk blogs ind i kommunikationen

Mange virksomheder overser værdien af at tænke blogs ind i kommunikationsstrategien. Det er rigtig ærgerligt, for bloggerne får større og større indflydelse på, hvad der bliver købt i både webshops og fysiske butikker.

Tænk madblogs ind i kommunikationenMens læsertallene på traditionelle medier som aviser, fagblade, ugeblade og magasiner er styrtdykket gennem de seneste år, er antallet af danske blogs og deres læserskare inden for bl.a. mad, mode og livsstil nærmest eksploderet. For eksempel var der i marts 2011 registreret cirka 300 madblogs på portalen Madblogs.dk. I juli 2013 er antallet mere end fordoblet til cirka 670 madblogs, og de mest populære danske blogs har forlængst rundet de 100.000 besøgende om måneden.

Blogs har større troværdighed end artikler og annoncer

Sidste år viste en undersøgelse, at 64 procent af forbrugerne stoler på online anbefalinger fra andre forbrugere, for eksempel på blogs. Til sammenligning stoler 48 procent på anbefalinger i avisartikler, mens annoncer, nyhedsbreve og andre betalte reklamer vurderes at have langt lavere troværdighed. (Kilde: The Nielsen Company).

Sociale medier handler om netværk og relationer

Inden du træder ind i blogosfæren er det vigtigt at bruge tid og ressourcer på at sætte dig ind i, hvordan sociale medier fungerer. Du skal VILLE dialogen med bloggerne og deres læsere. Drop den traditionelle tankegang om at udsende et budskab til en gruppe modtagere, for eksempel via en pressemeddelelse. I stedet skal du tænke i at skabe netværk og relationer ved at:

Lytte og lære: Følg de vigtigste blogs inden for dit område. Lyt til kritik og forslag. Skriver en blogger om dine produkter og din virksomhed, så følg med i kommentarerne til indlægget. Følg brugernes adfærd i blogs og på andre sociale medier som eksempelvis Facebook og Twitter – her kan ligge en guldgrube af informationer og ideer til din virksomhed.

Være tilstede: Tilbyd hjælp, besvar spørgsmål og ret misforståelser på for eksempel blogs, hvis det er relevant. Vis brugerne, at du er tilstede og følger med i debatten. Skab personlige relationer til de væsentligste bloggere inden for dit område – sørg for at møde dem ansigt til ansigt og lad dem lære dig og din virksomhed at kende.

Gå i dialog: Svar hurtigt på kritik i indlæg på blogs. Vær venlig, ærlig og menneskelig i dine svar. Erkend hvis der er begået fejl og fortæl, hvad du gør for at rette dem. Forsøg at tage brodden af kritikken, inden den vokser sig større og måske breder sig på nettet og i pressen.

Styrker og svagheder ved at bruge blogs i kommunikationen:

En del virksomheder er allerede i gang med at udforske mulighederne i blogverdenen. Men ligesom alle andre medieplatforme har blogs både styrker og svagheder. Læs med her, inden du beslutter dig for at inddrage blogs i din kommunikationsstrategi:

Styrker:

  • Blogs har høj troværdighed og denne form for ”forbruger-til-forbruger” kommunikation har stigende indflydelse på folks købsbeslutninger.
  • Samarbejde med relevante bloggere kan give dig værdifuld viden og nye input om brugen af dine produkter, forbrugertrends m.m.
  • Den enkelte blogger kan blive en værdifuld ambassadør for din virksomhed og dine produkter.
  • Bloggere har hele tiden brug for nyt indhold til deres blogs og er derfor interesserede i nyheder inden for deres interesseområde.
  • Google kan rigtig godt lide blogs med meget trafik og relevant indhold. Det betyder, at jo flere bloglinks du får til dit virksomheds- eller produktsite, jo højere kommer dit site op i søgninger.

Svagheder:

  • Det kræver en del tid og arbejde at finde de relevante bloggere og i øvrigt holde sig ajour i ”blogosfæren”.
  • Du har ingen kontrol over, hvordan den enkelte blogger viderebringer dine budskaber til læserne (men det har du heller ikke i kontakten med journalister på traditionelle medier).
  • Du kan ikke få kontrollerede læsertal eller læserprofiler på de forskellige blogs og ved dermed ikke, hvor præcist du rammer din målgruppe.