inge.hald
Inge Hald
Teglværksgade 16, 4. th.
8000 Århus C

Ring 4068 1106
eller send mig en mail.

PR

9 fatale fejl, du bør undgå i dit pressearbejde

Kampen om at få spalteplads og taletid i medierne er større end nogensinde før. De fleste virksomheder har for længst fået øjnene op for, at redaktionel omtale er både billigere og mere troværdig end annoncer. Derfor modtager journalister og redaktioner på tv, radio, dagblade m.m. hver dag hundredvis af pressemeddelelser fra folk, der gerne vil have deres virksomhed, produkter og budskab omtalt.

Som tidligere journalist på både dagblad og fagblad ved jeg dog, at der er langt mellem ”wow-sikke-en-god-historie”-oplevelserne i bunken af pressemeddelelser og telefonopkald fra virksomheder. Ofte er historien så tynd eller søgt, at den bliver kasseret med det samme. Pressearbejde_Haldkommunikation

Jeg ved også noget om de mekanismer, der gør, at journalistens interesse bliver vakt. Eller kvalt.

Derfor følger her nogle af de mest fatale fejl, du bør undgå at lave i dit pressearbejde, hvis du vil gøre dig nogen forhåbning om at se dig selv og din virksomhed i avisen eller på tv.

1. Kontakt (ikke) journalisten, hver gang der sker noget i din virksomhed

Sender du en pressemeddelelse til den lokale avis, når din virksomhed har fået nyt logo, har lavet en grøn variant af et af jeres kendte produkter eller har købt nyt IT-system?

Hmmmm, så er det vist på tide, du får hjælp til dit pressearbejde. Du er godt på vej til at blive kendt som ham eller hende, der altid sender ikke-historier. I værste fald risikerer du at trætte journalisten så meget, at din pressemeddelelse bliver slettet pr. automatik, når den dukker op i mailboksen. Måske også den dag, du rent faktisk HAR en god historie at fortælle.

En journalist interesserer sig kun for din historie, hvis den er interessant for hans eller hendes læsere, lyttere eller seere. Derfor bør du altid kigge kritisk på din tekst og dens vinkel, inden du trykker på ”send”-knappen.

Er der en reel nyhed eller tendens? Interesserer eller berører det mange af avisens læsere? Er der en aktuel vinkel, for eksempel i forhold til sæson, højtid eller en samfundsdebat? Er der noget spektakulært eller overraskende ved emnet?

2. Skriv (ikke) en flere sider lang tekst til pressemeddelelsen

Journalister har drøntravlt og har derfor kun kort tid til at vurdere de mange henvendelser i mailboksen. Hvis ikke overskriften og de første få linjer af teksten vækker interesse, bliver din historie lagt død.

Derfor: Skriv kort. En pressemeddelelse må som tommelfingerregel kun fylde én A4 side.

Byg teksten op som en artikel: En kort og fængende overskrift, der giver lyst til at læse videre. En underoverskrift, der på få linjer giver et resume af historien. Og selve teksten med de vigtigste oplysninger først. Tænk i at besvare spørgsmålene: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor.

3. Brug (ikke) smart reklamesprog og selvros i din tekst

Journalister bryder sig generelt ikke om floskler og oppustet sprog. Og hvis din pressemeddelelse mest lyder som en annoncetekst, kan du være sikker på, at næste stop er papirkurven.

Skriv på almindeligt dansk. Uden for mange superlativer og selvros. Og undgå fagudtryk og lange, snørklede sætninger.

4. Spar (ikke) det professionelle foto væk

Mange aner ikke, hvad et professionelt foto kan gøre for deres pressemeddelelse. Et lækkert billede kan betyde, at din historie får mere spalteplads og en bedre placering, end den ellers ville have fået. Min påstand er, at et knaldgodt foto kan være afgørende for, at din historie bliver bragt. Måske bare som en udvidet billedtekst, men det er stadig langt, langt bedre end ingen omtale.

Både trykte aviser og webmedier har skåret kraftigt i fotobudgettet gennem de senere år. Derfor mangler redaktionerne altid nye og professionelle (og gratis) billeder, der kan få historierne og siderne til at præsentere sig bedst muligt.

5. Skriv (ikke) ”pressemeddelelse” i emnefeltet på din mail

Skriv i stedet tekstens overskrift i emnefeltet. Journalister modtager masser af mails hver dag, og de bruger kun ganske kort tid på at skimme emnefelt og tekst for at vurdere, om mailen indeholder noget interessant.

6. Vedhæft (ikke) teksten til pressemeddelelsen i en fil

Jo mere besværligt, du gør det for journalisten, jo større er risikoen for, at han eller hun aldrig får læst din tekst. Hvis du vedhæfter pressemeddelelsen i en fil, så sørg for OGSÅ at kopiere teksten ind som almindelig tekst i mailen. Din vinkel og historie skal være synlig, så snart mailen åbnes.

Og husk at lade være med at skrive “pressemeddelelse” i emnefeltet. OK, det har jeg skrevet i punkt 5, men det sker stadigvæk jævnligt, lyder det fra avisredaktionerne.

7. Send (ikke) din pressemeddelelse til alle de aviser, magasiner og tv-stationer, du kan komme i tanke om

Det kan være fristende at skyde sin pressemeddelelse af til alt og alle. Men det er useriøst at gøre det. Din historie er næppe relevant for alle medier – hvis den er, bør den i det mindste vinkles til mediernes respektive målgrupper. Vil du være troværdig i dit pressearbejde, bør du kun kontakte de medier, der er relevante for dig og din målgruppe.

8. Vær (ikke) uden for rækkevidde i dagene efter du har sendt din pressemeddelelse ud

Som nævnt tidligere har journalister travlt. Hvis redaktionen har besluttet at tage din historie, skal du være til at få fat på. Her og nu. Eller inden for en times tid.

Kan journalisten ikke få fat på kontaktpersonerne i en pressemeddelelse, mens historien er frisk, skal der noget helt specielt til for at historien tages op igen dagen efter. I værste fald risikerer du, at journalisten laver historien alligevel – med en af dine konkurrenter som kilde.

9. Lyv (ikke) over for journalisten

Det er både dumt og risikabelt. Lyver du om fakta eller forsøger at forskønne sandheden for at fremstå mere interessant, får du journalisten til at fremstå udygtig, hvis fejlene ender i avisen. Der er altid en læser, der kender sandheden og afslører den. Og journalisten vil huske dig for at give fejlagtige oplysninger. Det samme gælder, hvis du lover journalisten en solohistorie og samtidig giver historien til et konkurrerende medie.

Bonusfaldgrube: Undlad (ikke) at følge op på din pressemeddelelse

Godt pressearbejde kræver opfølgning på pressemeddelelser. Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: Journalister har virkelig travlt. De når ikke altid at læse alle deres mails, og derfor kan din supergode historie godt ligge gemt blandt en række ulæste mails.

Men gør dit forarbejde, så din opfølgning ikke kommer til at virke unødigt irriterende. Sørg for at din historie er relevant for bladets målgruppe (læs punkt 1) og find den rette journalist at sende din pressemeddelelse til (relevant stofområde/avissektion). Så har du det bedste grundlag til at ringe og følge op på din pressemeddelelse, for journalister elsker gode historier. Ikke mindst dem, der ligger inden for deres eget stofområde.

 

Ja, der ER flere faldgruber i pressearbejdet end dem, jeg nævner ovenfor. For eksempel er det no-go at ringe og rykke journalisten for, ”hvornår han bringer din pressemeddelelse”, underforstået at du nærmest sidestiller pressemeddelelsen med en annonce og forventer, at den bliver bragt. Jo, det sker faktisk. Gør det journalisten mere interesseret i din historie? Nix!